4.650 kr.
Wenbo udlejer en lys toværelseslejlighed på 67 kvadratmeter, som ligger i et af de ældste og pæneste kvarterer i Hjørrings midtby. Lejemålet, hvis adresse er Nørre Torv 1B th, er én af fem lejligheder i Nørre Torv 1, som altså er en del af det, som man kalder Gammel Hjørring. I byens tidlige historie udgjorde kvarteret den centrale bykerne, og her emmer fortsat af charme: Man har holdt fast i gammel hjørringensisk stil, så adskillige fine gamle huse og købmandsgårde står stadig, og man kan også finde flere små torve og pladser i området. Der er således gode muligheder for små og skønne gåture. Samtidig ligger det gamle kvarter så tæt på midtbyen, at der er ganske kort afstand til byens strøggader og indkøbsmuligheder. Man kan næppe bo i et mere charmerende område centralt i Hjørring end ved Nørre Torv 1B th.
Lejligheden ligger på første sal og har to værelser, hvor det større er oplagt som stue og det mindre vil kunne bruges som soveværelse. Dertil kommer et køkken, som er fornuftigt udstyret med ovn, komfur, emhætte og kølefryseskab. I badeværelset, hvor der er bruseniche, er der monteret flere skabe – så der er rigeligt med skabsplads. Desuden har lejligheden en lille entre.
Til Nørre Torv 1B th hører i øvrigt en hyggelig baggård, hvor der både er plads til at parkere og nyde det gode vejr, og et vaskerum, hvor man har fælles vaskemaskine og sit eget depotrum.